OM AHMAD JOUMAA

Ahmad Joumaa blev født i en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon og blev familiesammenført som 6-årig til Danmark. Som 19-årig flyttede Ahmad til London, hvor han tog en BA i Politics and Development Studies og en MA Philosophy ved University College London

Ahmad har over de sidste 12 år arbejdet i folkeoplysningens tegn gennem sit professionelle arbejde med kulturinstitutioner, egne projekter og som frivillig ildsjæl. Som projektleder og formidler har Ahmad vundet flere anerkendelser ved henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsen og Danmarks Biblioteksforening, herunder Bibliotekernes Formidlingspris 2019.

Som forfatter og foredragsholder har Ahmad rejst i Danmark og Norden for at holde inspirerende oplæg om b.la. formidlingsstrategier, kulturel intelligens og litteraturens enestående muligheder for at udvide den menneskelige horisont. Med udgangspunkt i den oldgræske aforisme 'kend dig selv' tager Ahmad publikum med på litterære, sproglige, kulturelle og filosofiske rejser som gør dem klogere på dem selv og i forlængelse af det klogere på deres omverden