Den arabiske litteraturs historie
Litteraturen udvider vores horisont, gør os mere empatiske og introducere os til nye verdener. Derfor er litteraturen et utømmeligt kammer der rummer uanede muligheder for brobyggeri og gensidig forståelse. Litteratur afspejler den kultur den er opstået i og fortæller historien om de mennesker der har skrevet den. Den arabiske litteratur og dens historie er ikke en undtagelse. Den arabiske litteratur rækker helt tilbage til 500-tallet og er dermed en gammel og mangfoldig litteraturtradition. Litteratur på arabisk stammer fra en række forskellige lande med udspring i den arabiske halvø. Værkerne byder på masser af poesi, store fortællinger, religion, erotik og politiske kommentarer. Med ovennævnte som inspirationskilde holder jeg oplæg om den arabiske litteraturhistorie. Igennem et valg af repræsentative forfattere får publikum et sjældent indblik i den rige arabiske litteratur. Undervejs bliver oplægget krydret med referencer til fortidige og samtidige begivenheder i Europa.
Litteratur uden grænser: den arabisk-franske forbindelse
I en opbrudstid hvor identitetspolitiske spørgsmål og bekymringer underminere den menneskelige sammenhørighed er litteraturens fortællinger afgørende. Forholdet mellem den arabiske og franske litteratur er fortællingen om litteraturens enestående egenskab til at bygger broer og udvide vores menneskelige horisont. Med afsæt i filosofiske betragtninger og et historisk perspektiv drager vi på en litterær rejse der begynder med arabernes tilstedeværelse i Sydeuropa (ca. år 800) til Napoleons ankomst til Egypten (1800) og videre til nutidens prisbelønnede fransk-arabiske forfattere.
Integration gennem selverkendelse
’Integration gennem selverkendelse’ er tesen som fremføres under foredraget. Tesen bygger på den oldgamle græske aforisme ’kend dig selv’. Argumentet er kortfattet den, at jo en dybere selverkendelse vi opnår, jo mere vil vi være imødekommende overfor de ’andre’, da en dybere selverkendelse vil underminer et selvforherligende syn på egen identitet og lære os at erkende og anerkende ’de andres’ formåen og kunnen. Det forholder sig sådan, fordi en saglig søgen efter egen identitetsopbygning vil uundgåeligt føre til følgende konklusion: vores identitet med alle dens elementer, er et produkt af en rig kulturel og arvelig udveksling der har fundet sted historisk set, mellem forskellige nationer, folkeslag og kulturer. Helt konkret, tager Ahmad med udgangspunkt i det danske sprog, publikum med på en historisk rejse der forbinder det arabiske sprog med det danske.
Kultur Proff: bliv kultur ekspert på en time
Verdenen er i stigende grad en stor multikulturel landsby og det, at lære, at navigere i den mangfoldighed vi oplever, er blevet en nødvendig social egenskab. Men hvordan holder man trit med de mange kulturer og forskelligheder vi efterhånden møder? Behøver vi at blive eksperter på alle kulturer? Hvordan kan vi gøre kulturforståelse håndgribelig? ’Kultur Proff’ er et redskab der søger, at give svar på disse spørgsmål og berige publikum med en ‘kultur mentalitet’ de kan antage for, at styre sikkert igennem det, der forekommer som en jungle af forskelligheder. Vi kan ikke vide alt om alle men med udgangspunkt i den oldgræske aforisme ‘kend dig selv’ og antropologernes længe kendte visdom kan vi med møde ‘de andre’ med en åbenhed og videlyst der kan berige alle parter.
RÅBN: en formidlingsstrategi
Hvordan formidler vi værdien af et kultur tilbud? Hvilke midler skal anvendes for at sikre en slagkraftig formidling der kan nudge eller have indflydelse på en given målgruppe? Hvorledes skal formidling formuleres i et samfund der i større grad bliver mangfoldigt? RÅBN er forkortelsen på en formidlingsstrategi der beror på fire nøgleord. Disse er Relationer, Åbenhed, Behov og Netværk. Foredraget RÅBN er fortællingen om hvordan denne strategi er blevet til og om hvordan kulturelle/sociale institutioner og andre aktører kan implementere den for en mere levende og indflydelsesrig formidling.
Mellemøsten: fra håb til terror
Mellemøsten har i flere årtier været et af verdens mest betændte brændpunkter. Krig og ødelæggelse hærger Syrien, Yemen, Afghanistan, Libyen, Palæstina og Libanon. I dette foredrag kommer vi helt tæt på de politiske udviklinger der har præget Mellemøsten i de sidste 100 år. Vi følger udviklingen fra de sekulærorienterede uafhængighedsbevægelser, der søgte national uafhængighed i efterkrigstiden, til fremgangen af religiøse bevægelser i 1980erne og til nutidens tragedier i Syrien. Under foredraget kommer vi tæt på de ideologier, krige og lande der har haft og stadig har en betydelig indflydelse på de socio-politiske omstændigheder der har formet Mellemøsten over de sidste 100 år. Foredraget giver et nuanceret og vigtigt indblik i verdens mest krigsbelastede region. Med udgangspunkt i filosofiske betragtninger og et historisk perspektiv kan du blive klogere på en af de meste konflikt ramte regioner i verden. Hør med og udvide din forståelse for de regionale begivenheder der giver genklang verden over.
